onsdag den 22. juni 2022

NVDag8

 Dagen blev en rigtig slapperdag - ja ja - jeg startede godt nok med en morgenløbetur, men det var skønt vejr fra morgenstunden og jeg kunne nyde solen og bade det meste af formiddagen.


Dejligt sted hvor der kunne bades direkte fra klipperne.


Sociale toiletter var der også 😆


Så gik det ellers ad god vej mod Telemarken, her en flot rasteplads ved den nye motorvej.



Min app - park4night - ledte mig hen til denne Romnes Kirke nær Ulefoss og Telemarkskanalen. Kirken er en af de ældste norske stenkirker - ca. år 1100. Den har været tilknyttet en stor gård og ligger nu meget ensomt langt ude på landet.


En sti fører ned til en lille havn hvor der kan bades. Havnen skulle efter sigende have været brugt i forbindelsen med flådning af tømmer på elven, og måske også som anløbshavn for kirkegængere.


Badestrand


Tilbage ved kirken fik jeg besøg af en camper fra Schweiz, så jeg er ikke helt alene, men her er godt nok stille.




2 kommentarer:

  1. Det er en mega skøn tur du er på. Jeg glæder mig til det bliver min tur. Norge er et pragtfuldt land.
    Orla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Orla, ja I har noget at glæde jer til. Og der er stadig ingen myg 😉

      Slet