mandag den 20. juni 2022

NVDag6

 Solen skinnede fra morgenstunden, så der var ingen tvivl - i dag skulle jeg til Prædikestolen.


Jeg havde sovet fortræffeligt her på havnen i Jørpeland og valgte at cykle de ca. 9 km. op til hvor stien starter. Det tog så ca. 50 min. mens det kun tog 20 min. den anden vej 😃


Stien op til klippen er meget varieret, nogle steder ren klippe, andre steder store klippestykker, få stykker med brædder, så en tur med en del udfordringer, men der var mange mennesker der havde fået den samme ide.


Et kig ned mod p-pladsen med rigtigt mange autocampere.



Sådan kan stien også se ud.



Der rastes undervejs.




Det første glimt af Lysefjorden.


Vi nærmer os.







Madpakken spises.






En smal spalte med kig til vandet.


Et par tyskere i og over spalten.


Et sidste kig ind i Lysefjorden.


Tilbage ved bilen opdagede jeg at mine støvler var totalt færdige. Mærkeligt nok begge støvler på een gang. Mon der er indbygget forældelse i sådan et par?? Godt jeg ikke opdagede det før, så var jeg nok blevet nervøs.


Vejrudsigten for området ved Lysefjorden lover regn og tåge de næste mange dage, så heldigvis har jeg lov til at ændre planer. Mod syd i Norge loves sommervejr, så jeg har stukket næsen mod Lindesnes - Norges sydligste punkt. Her en rasteplads med fine badeforhold.


E39 mod øst, nu er vejen da så bred at man kan køre sikkert forbi hinanden, og der er kommet lidt mere fart på - 80 km/t 😏




Så er der dækket bord på rastepladsen - den sjove parkering skyldes at bilen skal give lidt læ for vinden.


Fornemt at der her på rastepladsen er sådan en maskine der tømmer og renser potten, den kommer også ny væske på - og det koster gratis.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar