lørdag den 7. august 2010

Projekt MKP

29. sep. 2010
På vægten.

Det siges jo at de allerfleste campingvogne er tungere end angivelsen i registreringsattesten, og, at de på grund af opsugning af fugt, bliver tungere og tungere med årene. Det var derfor spændende at køre den 22 år gamle MKP en tur på vægten. Vognen har ifølge papirerne en egenvægt på 775 kg, og med en ½-fuld gasflaske, et toilet, et par liter vand, transformer og et par ekstra strøer i gulvet vejer den nu - hold fast - 780 kg.
Det kan altså konstateres at den nærmest har tabt sig med alderen(man bliver helt misundelig :-)) , vel sagtens på grund af den fantastiske glasfiberkonstruktion der er tæt og ikke suger fugt til sig.

13. sep. 2010
Så kom der nummerplade på den lille MKP. Jeg har repareret gulv, installeret 220-12V transformer, sat ny blæser i emhætten, sat mærker på udvendigt, den har fået nye dæk og stabilisatorkobling + en masse andre småting. Lige nu er det nye kompressorkøleskab prøvetilsluttet. Umiddelbart mangler jeg "kun" at installere køleskabet (selve køkkenskabet skal tilpasses), lave gulvvarme, gulvtæppe og gardiner - mon jeg når det inden efterårsferien??


 Nyt køleskab. Et Waeco kompressorskab.
Det bliver lidt spændende og se om det er så godt som forventet.


Nye gardiner






I pinsen lykkedes det mig at få fingre i en dejlig lille MKP Midi campingvogn. Vognen, som er bygget i Kolding i 1988, så rimelig ud, men trængte til en kærlig hånd. Jeg har jo den anden vogn, så jeg har ikke så travlt. Alligevel er det efterhånden lykkedes mig at få det meste af det udvendige i orden. Indvendigt har den fået ny strømforsyning, ny lampe og ny blæser i emhætten. Jeg mangler stadig et køleskab, men mon ikke det skal lykkes at finde et i løbet af efteråret.

Jeg tror på det kan blive en rigtig fin rejsevogn.

Se mere om den danske MKP her: http://mkpcaravan.dk/index.php?Forside

Lidt billeder:






1 kommentar:

  1. Lige min drøm :-)
    Vi har en stor Knaus,som vi bruger som fastlægger.(jeg synnes det er et stort Lokum at køre med)
    Så en MKP er lige det,jeg skal finde.

    Med venlig hilsen
    Kim Bebe

    SvarSlet