torsdag den 20. september 2018

2018, SOMMERFERIE, S

Da både min søn, Jesper og jeg kunne finde en ekstra uges sommerferie, beluttede vi at tage en tur til Sverige. Det blev så også første længere tur i vores "nye" camper. Vi havde kigget lidt på Vildmarksvejen (https://wildernessroad.eu/) som vi syntes så interessant ud og gode venner i PUCK havde også anbefalet den, og så ville jeg også gerne tjekke et område i Jämtlandfjeldene ud for en eventuel vandretur i området til næste år.

Vi var godt klar over at det ville blive lidt mange kilometer på bare en uge, men det skulle i hvert fald prøves.

Overnatninger:
- Särna: privat
Naturcamp Gubbhögen lidt NV for Strömsund
- Marsfjäll Mountain Lodge(Camping) http://www.marsfjall.se/
- Kolbacken Camping, Åsarna
+ 2 gange rasteplads langs vej.

Vi havde aftalt at mødes med en tidligere kollega i deres hus i Särna allerede den første aften, så det var afgang fra Amager kl. 7 om morgenen, og så gik det ellers over broen og mod nord. For at undgå stærk trafik i Göteborg og for meget kedelig motorvej, valgte vi at køre Nissastigen fra Halmstad og så ellers mellem de to store søer og videre mod Mora og Särna, hvor vi ankom til lidt sen spisetid :-)



Afsted det går, og vi nyder at se det smukke landskab på den store skærm.


Vel ankommet til "Det røde hus" i Särna


Den flotte gamle kirke i Älvros får tjæret tagspåner.


Klokkestabel ved kirken



Frokost på tømmerflåde i Svenstavik


Ankommet til Naturcamp Gubbhögen. Her er vand, toilet(lokum) og dejlig badesø med bro. Hytterne koster 100 Skr/nat og vi bor gratis. 


Et rigtigt flot sted.


Så går turen vestud mod Gäddede ved grænsen til Norge og starten på Vildmarksvejen



Vildmarksvejen er den højest beliggende vej i Sverige og bliver ofte først ryddet for sne i begyndelsen af juni, men her i juli så vi nu ikke meget sne. Året var også ekstremt varmt i S.


Vi gør et lille ophold ved Brakkåfallet



Ingen sne, men masser af vand - dejligt vand.


Lidt længere oppe ad vejen gik vi en tur ind mod Bjurälven.


Flot sti med infotavler



                                 





Bjurälven kaldes også den usynlige elv, her ses den jo tydeligt, men--


--lige neden for vandfaldet er det som om vandet bare forsvinder.


Der sker det at elven har arbejdet sig igennem nogle kalklag og derfor løber under jorden. Indimellem får den så brudt "loftet" i gangen og jorden ovenover bliver skyllet væk, hvilket giver sådan nogle tragte i landskabet.


Her ses traktene og træer der er væltet da jorden skred.


Så har vi nået vejens højeste punkt og landskabet er meget øde og næsten uden bevoksning (højfjeld)


Vi er igen drejet østpå mod Vilhelmina og der kommer igen bevoksning og bebyggelse.


Jesper nyder det gode vejr ved Trappstegsforsana


Vi er sprunget fra sten til sten for at nu ud til Näckan i bäcken :-)


Denne flotte autocamper vi så i Älvros kunne jeg ikke stå for.


Det har regnet det meste af natten, men der blev lovet opklaring ved middagstid, så vi er kørt ind til Tossåsen. De sidste ca. 15 km. var på grusvej og ca. her ender vejen og der er gode mulighder for at gå en lille(eller større) tur på fjeldet.



Efter bare 20 minutters vandring er vi faktisk allerede på trægrænsen og kan nyde de flotte fjelde.


En flok rensdyr skulle også lige en tur på fjeldet


Her har der været en bro, men den var "raserat" så hvis man vil videre --


---  må man vade


Andre steder var der gode broer.


Vi gik ind til en laplejr. 


Der var ingen hjemme, men der er et rengærde til indfangning af rensdyr lige i nærheden, så lejren bliver beboet i slagtetiden og muligvis også når kalvene skal mærkes inden de går fra moderen.


Vi besøgte også rovdyrsparken i Orsa. De mange dyr har ret så store arealer at bevæge sig på, sikkert godt for dyrene, men til gengæld var det ikke alle slags dyr vi kunne få øje på.


Parken startede egentlig som en bjørnepark og de har da også mange store bamser.

På 7 dage kørte vi ca. 3500 km. og så og oplevede en masse. Det kan lyde af mange km., men vi tog tiden til det og lavede nogle gode ophold i løbet af dagen.









2 kommentarer: