Pladsen ligger meget tæt på centrum og byens seværdigheder, så det så jo spændende ud - det skulle prøves.
Pladsen var nem at finde og vi fik hurtigt stillet op og begav os på byvandring.
Den flotte domkirke med en nærmest muslingeformet plads foran - ligesom Københavns rådhusplads, der igen en inspireret af pladsen i Sienna(I)
Flotte bede i slotsparken ved Stadtschloss, huset er dog ikke slottet men "kun" orangeriet.
Byen rummer mange flotte bindingsværkshuse, men nogle steder noget blandet med nyere arkitektur.
"der står et fryndet bræt..." - fra byens pestkirkegård.
Det var egentlig meningen at vi ville have sovet på pladsen, men henne ved de offentlige toiletter, der lå i tilknytning til pladsen, stod en flok mennesker med store hunde og øller i hånden, så vi kiggede på hinanden og besluttede at så ville vi da egentlig hellere køre lidt længere og så snuppe en Raster på Autobahnen.
Da vi vågnede lørdag morgen på rastepladsen lidt nord for München var det overskyet og bygevejr, men næsten samtidig med at vi kørte ind i Østrig ved Kufstein klarede det op og blev et fantastisk vejr. Vi ankom til Camping Hofer i Zell am Ziller lige før middagspausen og fik anvist vores plads.
Bonden ved siden af havde også en lille velkomsthilsen til os - nå det er heldigvis ko og ikke gris, så lugten fortager sig ret hurtigt - eller også vænner vi os bare til den -smil
Det nyindkøbte fortelt(busfortelt fra Obelink i Holland) kom hurtigt op -
-og vi kunne nyde resten af dagen i ro og mag.
Liftkortet gælder til alle liftene i hele dalen, men de fleste dage tog vi banen op til området ved Mayrhofen. Her står vi og venter på den "lille" gule lift der kan løfte 150 personer op til det højere beliggende område, hvor sneen er allerbedst når vi er så sent på sæsonen.
Og så er vi oppe og kan køre Panoramavejen ned til 150-eren igen. En flot og god tur først på dagen, senere bliver den noget bulet.
Hvid sne, blå himmel - kan man ønske sig noget bedre??
I dalen er der også masser at se, her er det en vandkunst ved Kaltenbach
En lille sideflod til Ziller
En dag tog vi bilen op ad bjergvejen til Gerlos, og her lå sneen helt ned til byen, men det var dejligt varmt vejr.
Ikke ret langt fra campingpladsen går der en sti op til valfartskirken Maria Rast. På vej deropad er der flere små kapeller, og også dette noget større der ligger i en hule i bjerget. I bjerget har der være guldminer, der er også en besøgsmine. men den er desværre kun åben om sommeren.
Kirken har oprindeligt haft to tårne, men det ene er styrtet ned da en mine faldt sammen.
En af vores naboer havde dette noget særprægede "fortelt" - på hjul. På pladsen er der mange (mest tyskere)der har deres vogn stående hele vinteren, og så kommer i Påsken for at hente den hjem, derfor holder pladsen også "afteltningsfest" Påskelørdag - det nåede vi dog ikke med til, vi ville nok også have følt os lidt udenfor
Så blev det fredag og vi er næsten klar til afgang. Vi havde en enkelt overnatning på rasteplads nord for Hannover, lørdag fik vi handlet bl.a. gas syd for grænsen, og var hjemme på Røsnæs sidst på eftermiddagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar