torsdag den 20. september 2018

2018, SENSOMMERFERIE, D, A, I, CZ

I store træk var planen for sommerens ferie at vi ville cykle i Alperne, møde gode venner ved Gardasøen og så tage over Prag hjem. Vejret i Alperne lovede desværre både regn og kulde omkring den weekend hvor vi havde regnet med at være der, men heldigvis har vi jo hjemmet med, og bestemmer selv hvor vi vil overnatte og hvad der skal opleves undervejs, så i stedet for cykeltur på Stelvio som planlagt, blev det til ophold i Nürnberg. Cyklet fik vi så senere både på bjerge og langs floder.

Overnatninger undervejs:
- Skippertreff Marina Lauenburg
- Camping am Allersee, Wolfsburg
- Knaus Camping, Nürnberg
Camperpark Lago di Caldaro ved Kaltersee(I)
- Camping Serenella, Bardolino
- Camping Hofer, Zell am Ziller
Camping Fährhaus Melk, Melk a.d. Donau
- Camping Chvalsiny, Cesky Krumlov(CZ)
- Autocamp Troja, Prag
- Camping Kladow, Berlin
- Camping Jarpelund, Flensborg



LAUENBURG


Efter en god tur over broerne og landegrænsen er vi nået til Lauenburg ved Elben. Camperpladsen ligge i forbindelse med marinaen og her er både strøm, wc og bad.


Ikke ret langt fra Lauenburg ligger Scharnebeck skibselevatoren, her kan bådene hæves eller sænkes 38 m. med elevatorer. Vi så denne tanker blive sænket ned til den nederste kanal - imponerende.

WOLFSBURG


Vi er ankommet til Allersee i Wolfsburg. En del af pladsen er indrettet til autocampere og er endnu billigere end campingdelen. Faciliteterne er de samme. På søen blev der roet i dragebåde.
Vi blev et par dage i Wolfsburg, fik cyklet en god tur og der blev også shoppet i det store outletcenter.

NÜRNBERG


Fra campingpladsen i Nürnberg er vi cyklet ind til den gamle del af byen. Der er lidt tilbage af det gamle, men en stor del af husene i byen er nybygget efter krigen.




Flot med floden der løber gennem byen.


Den flotte brønd på torvet.


Flere broer


- også i træ og overdækket





Resterne af Zeppelintribunen, det var her Hitler holdt nogle af sine store taler. Nu bruges området til bl.a. racerbane - Norisring. Området rummer også flere store stadions, søer, udstillingsområde og campingpladsen.


Der er ofte kø omkring München og vi havde snakket om at tage de mindre veje forbi byen, men denne morgen blev der ikke lovet kø og vi tog Autobahn, og der var kø på kø (ØV). Så fra Holzkirchen tog vi den mindre vej via Tegernsee ind i Østrig. Her holder vi og nyder udsigten ved Achensee.


Vi kørte over Brenner(kø igen) og da vi nåede syd for Bolzano fandt vi en camperplads ved Kaltesee. Et dejligt område med badesø og vinmarker, men med det antal P-pladser der var, kan man godt forestlle sig at der kan være et mylder af mennesker på en dejlig sommerdag.

Fra Kaltersee fulgte vi Weinstrasse mod syd og blev på landevej hele vejen til Bardolino hvor vores østrigske venner bød os velkommen med et glas vin.

BARDOLINO


Vi har taget færgen fra Bardolino til Salo på modsatte bred, hvor vi slentrede rundt og nød det gode vejr i den flotte by.




Flot trappe ik'? -


- nej det er bare gulvet i kirken, som forøvrigt var meget flot.


Så er vi cyklet fra Gardasøen(ca. ved Lise-Lottes hjelm) og op i bjergene på vej mod valfartskirken Madonna della Corona


Kirken ligger nærmest klistret fast til den lodrette klippe.


I dalen anes Brenner-motorvejen


Man kan godt undre sig over hvordan man får ideen til at bygge på sådan et sted.


Så går det igen norpå, og efter en enkelt overnatning i Zell am Ziller er vi kørt over Gerlospass og nyder synet mod bjergene og -


- Krimmler-vandfaldet

MELK


Så er vi nået til Melk og bor på pladsen ved Donau neden for det store kloster i byen.


Ikke ret langt fra Melk er der sluser der løfter eller sænker skibene, både fragtskibe og


- krydstogtskibe.


Når man skal fra cykelstien langs floden og op på broen skal man lige tage nogle omgange i spiralen - smart.


CESKY KRUMLOV




Campingpladsen i Cvalsiny var et år gammel da jeg var her sidst i -99. Det er hollændere der ejer pladsen og der er sket en del siden. Den er blevet ret stor og hvis der er fyldt op er den nok ikke så rar som nu.


Vi er kørt ind til Cesky Krumlov. En flot gammel by, der nærmest ligger i to etager med selv byen nede ved floden og borgen og parken på 3. sal


billeder fra den nedre del



udkig fra borgen 


En del af parken oppe på øverste del


Borggården


PRAG



Ved Troja i Prag plejer der at være en cykel/gangbro her, men den er væk?? Har senere fundet ud af at den er faldet sammen 4. dec. -17


- en trist historie med 4 sårede.



Floden kan jo oversvømme, så det er godt at bygge højt :-)


Dejlig cykelsti her langs Moldav


Ved siden af slottet Troja er nogle gamle faldefærdige huse ved at blive sat i stand til lejligheder - sikkert i den dyre ende. Det bliver spændende at se det færdige resultat.

BERLIN


Vi er cyklet fra Kladow til Spandau og kigger på Zitadellet der ligger på en lille ø lidt udenfor bymidten.



Udsigt fra toppen af tårnet.


Slottet i Schwerin. Rummer bl.a. Landdagen for Mecklenburg Vorpommern


Slotsparken



Bare flot


Flot billede - ja det er altså bare en ramme på en mur med landskabet bagved.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar