lørdag den 25. juni 2022

NVDag11+12

Der var lovet godt vejr igen i dag, men kort efter jeg vågnede, begyndte det at regne så småt.
Det var dog kun en kort byge, så jeg fik løbet og badet inden der igen kom en byge - og det var så det regn jeg fik i dag.


Jeg fik pakket sammen og begav mig mod Vänern, som jeg havde tænkt kunne være et godt mål for dagen. Her passeres elven Glomma på E18. Først bro og så ind i en tunnel som så ofte før.


Jeg fik holdt nogle pauser og også set en masse fra bilen, men fandt ikke rigtigt nogle steder at gøre fotoholdt. Lupinerne blomstrer flot langs vejene i både Norge og Sverige









Ved Svanskog badeplads ikke langt fra Åmål fandt jeg en fin plads for natten.


Fine badefaciliteter


Også andre har slået sig ned her 😁

DAG 12

På vej sydover langs Vänern kom jeg i tanker om at vi for mange år siden var inde hvor Dalslandskanalen har en akvædukt ved Håverud - det måtte jeg lige gense.


Før opstigningen gennem sluserne begyndes skal drejebroen svinges til side, så båden kan passere.


Broen drejer ind på plads.


Så er båden klar i slusen.


Slusen fyldes med vand oppe fra akvædukten.


Fossen som passeres ved hjælp af sluser og akvædukt.


Båden er løftet op og sejler på "broen" over fossen.


Den næste er så klar til at blive hjulpet ned.

SAAB- museet i Trollhättan måtte også lige have et besøg.


Den trold kan jeg godt huske, og jeg kan også huske at den danske importør tilføjede "Kontrolleret i Hjørring af vendelboer"


Eric "på taget Carlsons SAAB, som han vandt Monte Carlo-rally-et med to år i træk 1962 og 1963.
Denne er dog en kopi.


Den første SAAB - Ur-SAAB-en


Flere racerbiler


Prototype - kunne den have reddet SAAB?


To Sonet prototyper.


Forsøg med at bygge to motorer sammen for at få flere HK. Blev dog ikke godkendt til race.


Denne er faktisk en SAAB 99 med 96 karrosseri der er gjort bredere, blev brugt som hemmelig forsøgsbil

Og da jeg nu var i Trollhättan, måtte jeg da også gense de store sluser. Her var desværre ingen trafik.


- og så gik det ellers hjemad - det har været en god tur hvor jeg nåede det meste af det planlagte + lidt ekstra.

 Videre til Starten af turenDag 1Dag 2Dag3Dag4Dag 5Dag6Dag7Dag8Dag9Dag10

Ingen kommentarer:

Send en kommentar