Sveriges nordligste by Kiruna, som er opstået i forbindelse med anlæggelsen af jernminer i området. Minerne og byen blev grundlagt i år 1900. Byen er altså en forholdsvis ny by, alligevel viser det sig nu at malmåren i Kirunaminen går på skrå ind under byen, og derfor er der igangsat et kæmpeprojekt med at flytte store dele af byen, herunder selve centrum med bl.a. stadshus og kirke. Flytningen forventes at være færdig ca. 2040.
Kirunas gamle flotte stadshus, som nu er revet ned.
Det er et projekt jeg er meget interesseret i at opleve live, og derfor havde jeg allerede sidste år planlagt en tur dertil, men på grund af Coronaen bliver det altså først i år.
Lise-Lotte er stadig arbejdsramt og har først ferie til september, så turen bliver en alenetur.
Jeg kører i en campervan og forventer at finde naturpladser til overnatning undervejs, meget gerne med WC/lokom og mulighed for et morgenbad i en sø eller lignende.
Så vidt det er muligt vil jeg forsøge at opdatere bloggen hver aften undervejs.
Jeg starter på tirsdag d. 15/6 og forventer at være væk 2 uger.
De første 3 dage findes her, fra dag 4: klik på linket.
Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14
Dag -1:
Bussen er næsten pakket færdig, køleskabet fyldt op,og i morgen går det afsted. Jeg glæder mig meget til at komme på landevejen og stikke snuden nordpå :-)
Dag 1
Efter at have sat Lise-Lotte af i Roskilde, hun skulle på arbejde, fortsatte jeg til Helsingør hvor jeg slet ikke nåede at tage et billede af færgen før vi skulle omborg. Vogndækket var næsten fyldt, men mest lastbiler. Vi skulle stadig bære mundbind når vi gik rundt på færgen. Da min bil er lige under 6 m så ligger cyklen stadig inde i bilen, over 6 m. koster ekstra på færgen.
Kronborg om bagbord. Vi ses til styrbord om et par uger.
Lige lidt svensk motorvej - Hallandsåsen ses forude.
Lige en rast på vej ned ad åsen. Pladsen hedder Kungsrastan - lidt kongelig har man vel lov at være :-)
Kungsrastan
Elven "Nissan" passeres, nu gælder det bare om at finde Nissastigen, så jeg kan komme væk fra motorvejen.
- og ja, Nissastigen følger Nissan.
Turens første stop bliver her ved Isaberg. Fin parkering ved badestrand. Der var en del badegæster, jeg venter til i morgen tidlig.
Jeg opdagede lige at der var et fantastisk mtb-spor, som lige skulle prøves:
Dag 2:
Så er der løbet en lille morgentur på mtb-sporet + dejlig svømmetur i søen.
Nu er det bare kaffe og morgenmad, så er jeg klar til at spise bidder af Inlandsvägen.
Smukke svenske landskaber og typiske røde træhuse.
Ved Sjötorp løber Götakanalen ud i Vänern, og der er et par sluser.
Ikke alle campere er helt små.
Sluserne, der var desværre ingen trafik.
En Galease der er bygget ved og sejlet på Vänern. Nu er den museumsskib.
Meget af dagen blev kørt i skov, men der var også mange flotte kik til søer og elve.
Jeg hedder ikke "Palle alene i verden", men nogen gange kunne jeg føle mig sådan.
I Nusnäs ved Mora kan man købe Dalaheste og Moraknive.
Ved "hestebutikken" var denne flotte gamle kirkebåd udstillet.
Ved havnen i Nusnäs endte dagens tur. Desværre blev det overskyet lige efter jeg havde sat stol og bord ud, men det er stadig varmt.
Dag 3:
Dagen startede stille og roligt med en lille løbetur rundt i Nusnäs og et bad i Siljansøen. Efter morgenmad og kaffe gik det videre nordpå ad Inlandsvägen til Sveg.
På denne flotte rasteplads i Sveg snakkede jeg med nogle nordmænd, som viste mig en rute som alternativ til E45 de næste godt 100 km. den er 2 km kortere og fører over flere fjelde med skisportsområder - det måtte prøves :-)
Vejen var ganske fin og meget øde, derfor var overraskelsen stor, da der pludselig lå et alpint område med hotel mm., der var også en travbane.
Nogle km. længere fremme kom jeg til den lille by/bygd Vemdalen med en meget flot kirke og klokkestabel.
Skulptur af "nybyggerne"
- og så lige en tur i ICA og købe myggebalsam. Jeg har ikke mødt mange myg endnu, men nu er jeg klar 😊
Fra Vemdalen gik det igen opad til endnu et skisportssted, hvor jeg mødte mine første rensdyr.
Spisepause bliver holdt tæt på vejens højeste punkt, med skianlægget i baggrunden.
Tilbage på E45 er jeg kommet ca. 30 km. nord for Østersund, og besluttet at det er her ved "egen terrasse" jeg skal bo i nat.
Jeg har set mange andre dyr end renerne i dag - her er i tusindvis :-)
Jeg bor ved elven Hårkan. Strømmen er ikke slem, så jeg kan sagtens få mit morgenbad.
Den glæder jeg mig til at følge.
SvarSletSpændende, god tur! Er der fri bane i hele Sverige nu?
SvarSletJa, det håber jeg sandelig. UM anbefaler godt nok kun rejse til egen ødegård, så jeg medbringer selv min "ødegård" :-)
SletDet lyder spændende - go’ tur 🚐💨
SvarSletSpændende tur John. God fornøjelse ����
SvarSletSpændende beretning, tak for den :)
SvarSletMange tak Ayo, og også tak til dig for dine beretninger - altid spændende at følge :-)
Slet