Tur til "byen de flytter" Dag 6
I går blev det oplyst at Norge har åbnet landet for danskere med coronapas, så nu er det tilbage til plan A: Kiruna - Narvik - Mo i Rana - tilbage til Sverige på Blå Vägen gennem Tärnaby.
Da jeg gik til ro stod de og fiskede, og der var også fiskere da jeg stod op - dog ikke de samme.
Der var hedigvis også plads til at jeg kunne få en dukkert efter en dejlig løbetur rundt om søen.
og så gik det mod Kiruna, her ved Kalixelven er der en meget fin rasteplads, den gamle bro her anvendes ikke til biler længere.
Fine toiletter og mulighed for at få tømt latrinet.
Kirunavaara med det åbnet brud, som stadig skrider. Under jorden er der over 500 km. minegange så store så to lastbiler kan passere hinanden, de er nu nede i en dybde på 1500 m. På den anden side af byen ligger Luossavaara hvor der også blev brudt malm i åbent brud, men aldrig i minegange.
Her ses hvordan skredet er kommet så tæt på byen at Europavejen allerede nu er omlagt til nord for byen.
Her stod det flotte gamle stadshus/rådhus. Huset blev bygget i 1963 og var fredet, men fredningen blev ophævet. Det eneste der er tilbage er bunden af klokketårnet, baldakinen fra indgangspartiet og nogle røde murbrokker.
Kig mod minen og et af malmtogene med to lokomotiver og ca. 50 vogne med malm der skal til Narvik og udskibes derfra. Togene kører helt ind i minen og bliver læsset der.
Togstationen er også flyttet siden jeg var her sidst, men heldigvis er disse rallere/jernbanearbejdere flyttet med.
Kig mod Luossavaara, som i dag er byens skibakke og udsigtspunkt.
Over døren til Kiruna Kirke er dette flotte træskærerarbejde der viser samerne til højre, nybyggerne til venstre og Gud i himlen.
Kirken er tydeligt inspireret af samernes kåte. Den er bygget helt i træ og med spånbeklædning overalt.
Også indvendigt flot tømrer og snedkerarbejde.
Alteret med et lille kors. Kirken har ikke ret mange kristne symboler.
Udvendigt står disse, jeg tror 10, forgyldte figurer. Igen ikke kristne symboler, men hver figur viser en sindsstemning.
Disse to fx hhv. kærlighed og sorg.
Kirken skal pilles fra hinanden og flyttes ca. 3 km. mod øst, hvor den igen kommer til at ligge højt placeret. De begynder på arbejdet i 2025.
I den nye bydel foregår der så meget byggeaktivitet, at det ser noget rodet ud.
Centrum i den nye by bliver Stadshuset, tegnet af Henning Larsens tegnestue. Klokketårnet er flyttet fra den gamle placering. Det er fint at huset er rundt og ikke firkantet som det gamle, men de firkantede klodser på toppen har jeg det lidt svært med.
De flotte samiske håndtag er flyttet med fra det gamle stadshus. Måske skulle de også have taget døren derfra i stedet for den billige dør her, der allerede er begyndt at flosse i bunden.
Holder på toppen af Luossavaara(næsten) med udsigt mod nogle af Sveriges højeste fjelde.
Kig ned i den åbne mine og byen i baggrunden.
Her kan man også se hvor tæt på byen det store hul er kommet.
Skibakken. Lige nedenfor opføres der også nye huse, her er det vest for byen og altså temmeligt langt fra det nye centrum. Også her står skilt med"LKAB bygger nya ..."
LKAB står for Luossavaara - Kirunavaara AktieBolag og er det store statsejede mineselskab der driver minerne her og bl.a. også i Malmberget.
Fra vejen kan man se hvordan det åbne brud nærmest har flækket Luossavaara.
Det er søndag og hverken Stadshuset eller Turistinformationen har åbent - de venter åbenbart ikke turister om søndagen, så i morgen vil jeg forsøge mig de to steder igen.
Min nabo her på pladsen arbejder i minen og han fortalte, at lønnivauet her i byen er meget højt, fordi ingen vil sidde ved kassen i ICA til 15000 når de kan gå i minen og få 30000.
Det ser spændende ud, utroligt at moder jord indeholder så kæmpestore mængder malm. Hvad gør vi den dag da vi ikke kan stjæle flere råmaterialer fra jorden.
SvarSletTak Orla. Tja, jern er jo faktisk en af de ting der let kan genbruges. Din kommentar kom 3 gange. Jeg håber ikke det gør noget jeg har slettet de 2 :-)
SletFint med mig, tak.
Slet